Når man som håndværker vælger at blive selvstændig, så er det som regel fordi, man mener at have et stabilt kundegrundlag. Det betyder dog ikke, at man ikke behøver at gøre opmærksom på sig selv og sin forretning med en skarp visuel identitet.
Mange vælger at lave et hurtigt visitkort af ren nødvendighed, for at få flere kunder og netværke. I TV-reklamer osv. reklameres der med billige visitkort. Hos eks. Vistaprint med færdige designs med standard skrifttyper og farvevalg. Når så visitkortet er bestilt, så smider man lige et skilt til bilen, en simpel hjemmeside og arbejds t-shirts oveni. Så er man klar til at skille sig ud fra de andre håndværkere. Men hvad siger det om virksomhedens håndværk, værdier og identitet bag. Er det måden at skille sig ud fra mængden?
Det unikke har værdi for alle
Den lokale maler Simon henvendte sig til os, da han åbnede sin forretning, fordi han ønskede sig en hjemmeside. Vi foreslog ham, at vi hjalp ham igennem hele processen fra valg af identitet til online tilstedeværelse. Den var han med på. Som han sagde; “Jeg er jo maler, så skal jeg ikke bruge min tid på at kloge mig om logoer og hjemmesider – det er det, I er skarpe til.”
Simon er vild med 50-60’er stilen – svungne, rene linier, klare farver og de klassiske dyder. Vi gik derfor i tænkeboks og blev hurtigt enige om, at hans mellemnavn ‘Stige’ var en gave, man som maler måtte bruge. Hurtigt kom navnet ‘Malermester Stige’ på plads, og så matchede det perfekt til malermesteren med et logo i klassisk skiltemaler-stil. Hjemmesiden skulle dog også signalere kvalitet, moderne stil og være indbydende nok, til at flere kunder kontaktede ham.
Vi har leveret en såkaldt ‘full-service deal’ til Simon. Både identitet, logo, hjemmeside, visitkort og en Facebook-side matcher Simons ønsker og behov fuldt ud. Og så er der allerede lagt bestilling ind på arbejdstøj, stickers til arbejdsbilen og annoncering på sociale medier. Vi er klar til give Malermester Stige succes med hans forretning, så længe han står for at male, så står vi for resten.
Klik her og besøg malermesterstige.dk, for at se det fine resultat.