fbpx

BUPL

Når et emne som etik skal formidles fra organisation til faglige medlemmer, kan video være en vigtig del af at skabe autencitet og formidle en historie.

BUPL – Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund – har et råd som arbejder med etik. Rådet arbejder fokuseret med etik i deres medlemmers fagfelt og ønsker at udbrede mere viden. De havde fået skabt en form for kodeks omkring dette på skrift og ønskede at skabe en stemning og historie omkring etikken.

En af medlemmerne i det etiske råd havde tidligere arbejdet sammen med os omkring visuel kommunikation. Hun kontaktede os, for at høre, om vi havde et godt forslag til en løsning. At bruge video i forbindelse med storytelling er helt oplagt, det var vi enige om. På video kan man i høj grad arbejde med stemninger, kropssprog og intonation for skabe autencitet. Det var vigtigt for det etiske råd at videoen virkede så ægte som muligt.

Med en dygtig pædagog med viden om etikken som sparringspartner kunne arbejdet med storyboards gå i gang. For at videoerne om etik ikke blev alt for teoretiske fandt det etiske råd tre fortællinger fra den pædagogiske praksis. Vi fik hurtigt skrevet et realistisk og autentisk manuskript med en naturlig fortælling.

Vi rakte ud i netværket til nogle pædagoger, som kunne agere både skuespillere og sparre på hver enkelt film. Derefter skulle nogle reelle institutioner lægge lokaler til scenerne fra hverdagen og give det autentiske look. Det tog lidt tid, men resultaterne tydeligt denne realistiske kontekst.

This Is Visual har stået for hele produktionen – fra storyboard henover optagelser, klipning og færdiggørelse af de endelige resultater.